En seksbenet skammel
Specialundervisning er ikke bare én ting. Børn er forskellige og har forskellige behov, og samtidig bliver mangfoldigheden af børn ikke mindre. Heldigvis. Vi hylder det forskellige på Norddjurs Friskole, men vi erkender også, at når det kommer til at hjælpe de forskelligeartede problematikker, der dermed kan opstå, så har vi måtte udbygge den skammel, vi sidder på, til at have seks ben. Så burde den imidlertid stå rimelig godt fast.
Det er vigtigt at fastslå, at hele værdigrundlaget bag specialundervisningen på Norddjurs Friskole er at hjælpe. At hjælpe eleverne, forældrene, lærerne. At hjælpe sådan, at eleven kan opnå de bedste forudsætninger for det liv, eleven gerne vil have.
Med starten af skoleåret 2013 var reglerne for specialundervisning ændret markant. Det betyder, at vi indledte dette skoleår som de rene novicer på nogle områder, mens andre områder trængte til en ordentlig revision. Hver uge høster vi erfaringer med det mål, at give mangfoldigheden af elever og problematikker den optimale støtte.
Ganske kort betød ministeriets ændrede regler, at der nu kun ydes tilskud til børn med ”vidtgående vanskeligheder”. De ændrede regler betød også, at den almene specialundervisning er skolernes eget økonomiske., faglige og pædagogiske ansvar.
Herunder er listet de seks ben i skamlen med små forklaringer.
- Vidtgående støtte. Børn i denne gruppe kan tildeles deres egen støtteperson, som følger dem i undervisningen og hjælper dem i faglige og pædagogiske sammenhænge. Denne støttepulje er ikke nem at få del i, og ofte får man omkring 33% af det, PPR vurderer behovet er.
- Meningen med inklusionen er, at de elever, der har faglige vanskeligheder skal have støtte til at indgå i klassens arbejde. Det betyder, at inklusionen sker i klassen med en eller ofte flere børn. Således er hovedformålet med inklusion ikke faglig træning (læsning f.eks.) med den enkelte udenfor/uafhængigt af den øvrige klasses arbejde.
- AKT-personen arbejder med de sociale og relationelle vanskeligheder, der kan opstå i klassen. Der er ofte tale om et fokuseret arbejde på at skabe rum til en eller flere børn i klassens sociale liv. AKT-arbejdet kan involvere både aktiviteter i klassen, samtaler med børn, samtaler med forældre og observationer.
- Almen specialundervisning. Før lovændringerne havde Friskolen mest af dette. Nu er det noget af det, vi har mindst af. Men vi har det trods alt stadig. Således har vi et mål om at køre et VAKS-forløb hvert år i 3. klasse. Vi ser børn, der har særdeles stor gavn af VAKS, mens udbyttet for andre er noget mere begrænset.
- Det har tidligere været sådan, at børn blev testet, når en lærer eller forælder følte, at der var behov for det. Det gav ofte et mangelfuldt billede, fordi testningen ikke blev sat i kontekst med resten af klassen, ligesom testningen blev for sporadisk. Folkeskolen har grundet lovmæssige hensyn sat deres tests i system. Vi er ikke underlagt samme testsystem og kan stadig selv vælge, men vi har besluttet at arbejde efter retningslinier, der skal søge at sikre, at vi opdager vanskelighederne, før de bliver for massive. F.eks. skal alle læsesager være redegjort for ved udgangen af 3. klasse. Derfor arbejder special-underviserne og ledelse nu på et overblik, så vi har en strategi for, hvornår eleverne testes og i hvad.
- Netværksmøder m.m. Vi har et godt samarbejde med PPR. Hensigten fra PPR er, at vi afholder opklarende møder og ”netværke” inden vi laver indstillinger på eleverne. Dette fordi, netværksmøderne ofte kan give nogle gode idéer til indsatser. I samme dur afholder vi hver fjerde uge ”RulleMarie”-møder. Disse møder har deltagelse af PPR, sundhedsplejerske og sagsbehandler fra kommunen. De er opkaldt efter verdens mest nuttede bombe-/mineryder, og formålet er at opdage problematikkerne, før de ”eksploderer”. Ofte er børnenes sager unavngivne, og mødedeltagerne kender kun børnenes navne, hvis forældrene forud har givet tilladelse hertil.