Udendørsdage og sommervedligehold

skovle og koste

Alle forældre skal stille til mindst én af de 4 udendørsdage i løbet af skoleåret. Udendørsdagene foregår på 2 lørdage i sensommeren/efteråret, og 2 lørdage i foråret.

Udendørsudvalget planlægger og afvikler udendørsdagene, hvor skolens udendørsarealer ved fælles hjælp vedligeholdes. Der er brug for alle, så tag bare børnene med. Udvalget giver en omgang mad til de hårdtarbejdende forældre og børn.

Prisen for ikke at stille til mindst én udendørsdag på et skoleår er 600 kr. pr forælder.

Selvom der kun er pligt til at stille til én dag om året, skal det understreges, at alle er velkomne til at stille til alle de udendørsdage, de har lyst og tid til.

Mødedatoer for udendørsudvalget 2019/2020:

28. august 2019 kl. 17:00-18:30

23. september 2019 kl. 17:00-18:30

16. april 2020 17.00-18:30

26. maj 2020 kl. 17.00-18:30

I løbet af sommerferien har hvert rengøringshold ansvar for et område af skolen til sommervedligehold. Der vil typisk være tale om at male et begrænset område eller anden form for vedligehold der ikke kræver en håndværker.